
Vi søger en Kranførerlærling til ADP A/S i Nyborg
Er du vild med store maskiner, og har du teknisk snilde? Og kunne livet på en havn være spændende for dig? Så er du måske vores nye lærling som Kranfører på Nyborg Havn.
I ADP er det altafgørende for os, at vi hver dag kan tilbyde de bedste services 24/7/365 med en stærk og professionel medarbejderstab.
I takt med den fortsatte udvikling i aktiviteterne på Nyborg Havn søger vi en mødestabil og serviceminded Kranførerlærling.
Som vores nye Kranførerlærling bliver du en del af et mindre team på seks engagerede kolleger, der hver dag arbejder med flere forskellige kran-, vedligehold- og transportopgaver. Du vil ind imellem også komme til at løse opgaver på Fredericia Havn.
Du bliver uddannet til faglært Kranfører og arbejder hovedsageligt med vores havnekraner for lastning og losning af skibe. Du bliver også uddannet i kørsel med andre entreprenørmaskiner (ex. gummiged, gaffeltruck, hydraulisk kran, traktor med flere), og får praktisk erfaring med løsning af opgaver som bl.a. kranvedligehold, indberetning af fejl/mangler på kraner og øvrigt forefaldende arbejde og transportopgaver.
Din profil:
- Du er ansvarsbevidst og trives med at arbejde tæt sammen med dine kolleger
- Du kan lide at arbejde udendørs og på samtidig er du frisk på at arbejde både i weekender og om natten
- Du skal kunne lide at arbejde i højder og har en naturlig interesse for store maskiner – måske endda med passion for krankørsel og vedligehold af kranerne
- Du trives med en til tider hektisk hverdag og med varierende opgaver.
Vi ser gerne, at du har gennemført grundforløbet, da vi ønsker at besætte jobbet snarest.
Vi tilbyder
Under din ansættelse opnår du flere krancertifikater og flere typer kørekort.
Vi tilbyder ansættelse som lærling fra den 1. november 2025 med henblik på gennemførelse af uddannelsesforløbet til Kranfører ved EUC Lillebælt.
Vi følger fællesoverenskomsten mellem DI og 3F, Transportgruppen.
Ansøgning og yderligere spørgsmål
Vil du være en del af vores spændende dagligdag på Nyborg Havn, så send din ansøgning senest den 2. oktober til job@adp-as.dk. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og venter gerne på den rette kandidat, hvis det er nødvendigt.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Kontakt venligst Driftsleder, Thomas Skjoldan på tlf.: 29692086.