Brænder du for ejendomsservice, har du et skarpt teknisk overblik, og er du en mester i kundeservice? Så er du måske ADP’s nye facilityassistent, vi søger til vores dynamiske og voksende facilityafdeling

ADP er en virksomhed i rivende udvikling, og derfor har vi brug for en facilityassistent, der skal være med til at løse ejendomsservice-opgaver på vores faciliteter og hos vores lejere. Sammen med det øvrige team vil du få mulighed for at løse spændende opgaver på tværs af ADP’s lokationer, herunder Taulov Dry Port og Fredericia Havn. 

I vores facilityteam vil du arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af forskellige faggrupper og ansvarsområder. Du vil få en bred kontaktflade med vores lejere, og derfor er det vigtigt, at du trives med tæt kundekontakt og kan levere professionel service.

Er du en erfaren ejendomsservicetekniker med praktisk erfaring inden for ejendomsdrift, eller har du anden teknisk baggrund? Så er det dig, vi leder efter som vores nye facilityassistent.

Hos ADP vil du få en central rolle i at sikre driften af vores faciliteter.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Almen drift og vedligehold af tekniske installationer på vores faciliteter 
  • Drift af brand- og sprinkleranlæg
  • Vedligehold af adgangskontrol og alarmsystemer
  • Vedligehold af køl, klima og ventilation
  • Andre opgaver inden for facility

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel som ejendoms-servicetekniker, og at du herudover har erfaring med facilityservice. Du behersker dansk både skriftligt og mundtligt, og det er endvidere en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk. Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med drift af brand- og sprinkleranlæg.

Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, løsningsorienteret og mødestabil. Branchekendskab og erfaring med Dalux vil være en fordel.

Din arbejdsplads vil være på ADP’s forskellige lokationer, og du vil selv få mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsdag samtidig med, at du skal indgå i teamets vagtordning.

Personlige kompetencer

Vi forventer, at du er:

  • Udadvendt og serviceminded, da du vil have kontakt med vores kunder
  • Fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver og din arbejdstid
  • Kan holde hovedet koldt i en hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften

 

Vi tilbyder

  • En udfordrende og spændende stilling med alsidige arbejdsopgaver
  • Kurser og oplæring efter behov
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Løn efter overenskomst

  

Er du vores nye kollega?
Finder du jobbet interessant, vil vi meget gerne modtage din ansøgning og CV på job@adp-as.dk. Ansøgningsfristen er den 17. marts, men da vi løbende indkalder til samtale, anbefaler vi, at du søger snarest muligt. Tiltrædelse forventes at være pr. 1. maj 2025. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Facility, Nikolaj Lund Andreasen på tlf. 2969 2053. Du kan læse også mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.