
Fiskeri og fiskeforædling
En af Danmarks førende fiskerihavne
Med kort afstand til nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen og Skagerrak er Hanstholm Havn en attraktiv landingshavn og en foretrukken havn for både danske og internationale fiskefartøjer. Havnen danner ramme om en af Europas største fiskeriklynger, som er med til at sikre professionel forarbejdning og eksport af konsumfisk.
Konsumfisk
Konsumfiskeri er et stort og vigtigt forretningsområde på Hanstholm Havn. Hver dag bliver store mængder konsumfisk tilført havnen af danske og udenlandske fiskefartøjer.
Hanstholm Havn ligger tæt på nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen og er en attraktiv landingshavn med en bred vifte af maritime serviceydelser og en stærk klynge af forarbejdnings- og eksportvirksomheder. Det gør havnen til en af Europas førende konsumfiskerihavne.
Størstedelen af de landede konsumfisk er søpakket fisk, som er sorteret, rengjort og pakket ombord. Når fisken bliver landet, er den derfor helt klar til at komme på auktion. Hanstholm Fiskeauktion er en af Europas førende fiskeauktioner og omsætter årligt ca. 40.000 tons fisk til aftagere i hele Europa.

Fiskeforarbejdningsvirksomheder
På og omkring Hanstholm Havn ligger mere end 20 fiskeforarbejdningsvirksomheder. De fleste opkøber fisk på Hanstholm Fiskeauktion, som de gør den klar til eksport efter kundens ønsker. Hvor nogle fisk bliver pakket hele, bliver andre skåret ud. Al håndtering sker naturligvis i en ubrudt kølekæde, fra start til slut.
"Den største fordel ved at være til stede på Hanstholm Havn er fiskeauktionens stærke position i forhold til mængder og udbud af fisk. Arbejder man med konsumfisk, findes alt her. Mulighederne for eksportørerne er at være en del af en havn med et stort udviklingspotentiale. Også selvom udviklingen af Hanstholm Havn nok også sker på andre parametre end fisk".
Carsten Beith, Formand for Eksportørforeningen i Hanstholm
Transithavn for fiskefartøjer
Hanstholm Havn har kajanlæg med gode tilkørselsforhold for lastbiler, der skal transportere fangster direkte videre fra havnen. Hanstholm Havn bliver benyttet som transithavn for fiskefartøjer fra en række europæiske lande, hvor søpakket fisk bliver læsset direkte på lastbiler og kørt til f.eks. fiskeauktioner eller producenter i skibenes tilhørsbyer.
Optimeret logistik og infrastruktur
Den korte afstand ned i Europa gør Hanstholm Havn ideel for hurtig opsamling af frisklandet fisk. God infrastruktur skaber effektiv logistik, så råvarer af høj kvalitet kan blive losset hurtigt og nænsomt og fragtet videre i en ubrudt kølekæde fra skib til lastbil.

Optimale betingelser for aquakultur
Hanstholm Havn huser to fiskeopdræt. Hvor det ene opdrætter ål, opdrætter det andet tunarten yellowtail kingfisk, der er velegnet til sushi og sashimi.
På Hanstholm Havn kommer tilførslen af fisk ikke kun over kaj. De to akvakulturvirksomheder Nordic Kingfish og Royal Danish Fish opdrættet kvalitetsfisk i opdrætsanlæg på land.
For akvakultur på land er det afgørende at have adgang til store anlægsarealer med udvidelsesmuligheder, mulighed for tilslutning af havvand af god kvalitet og udledningstilladelse af spildevand. På Hanstholm Havn er alle faktorer mulige.

Et godt og effektivt landingssted for industrifisk
Hanstholm Havn har gode faciliteter for landing, håndtering og transport af industrifisk, der også er kendt under navnet proteinfisk.
Med sikre indsejlingsforhold og gode lossefaciliteter er Hanstholm Havn et godt og effektivt landingssted for industrifisk, der bruges til fremstilling af bl.a. fiskemel og fiskeolie.
Hanstholm Havn har anlagt en separat kaj med infrastruktur til landing af industrifisk, så både store fiskefartøjer og mindre dagsbåde kan lande deres fangster effektivt.
Fra Hanstholm kan industrifisk nemt fragtes videre til nærliggende procesanlæg hos FF Skagen A/S eller TripleNine A/S.
For mere information

Faciliteter
Hanstholm Havn er hjemsted for en af Europas førende fiskeauktioner, et topmoderne logistikcenter, samlecentraler, martime servicevirksomheder og den største samlede klynge af forarbejdningsvirksomheder.