Vil du med på holdet i Nyborg Havn...?

Vi søger en terminalmedarbejder/kranfører

Terminalmedarbejder/Kranfører til ADP A/S i Nyborg

Er du vild med store maskiner, og har du teknisk snilde? Og synes du i øvrigt, at livet på en havn er spændende? Så er du måske vores nye kollega på Nyborg Havn.

I ADP er det altafgørende for os, at vi hver dag kan tilbyde de bedste services 24/7/365 med en stærk og professionel medarbejderstab.

I takt med den fortsatte udvikling i aktiviteterne på Nyborg Havn søger vi en mødestabil og serviceminded kollega, der i første omgang skal arbejde som Terminalmedarbejder. På sigt forventer vi dog, at du også skal køre kran, og du skal derfor være motiveret for at køre havnekraner.

Ansvarsområder

Som vores nye Terminalmedarbejder bliver du en del af et team på fem engagerede kolleger, der hver dag arbejder med flere forskellige kran-, vedligehold- og transportopgaver. Du vil ind imellem også komme til at løse opgaver på Fredericia Havn.

Du kommer til at køre med entreprenørmaskiner (ex. gummiged, gaffeltruck, hydraulisk kran, traktor med flere), og du får praktisk erfaring med at løse  opgaver som bl.a. kranvedligehold, indberetning af fejl/mangler på kraner og øvrigt forefaldende arbejde og transportopgaver.

Kompetencer

Vi søger en Terminalmedarbejder, der har erfaring med at køre med entreprenørmaskiner og/eller kraner.

Som person er du engageret i dit arbejde. Du har lysten til at løfte i fællesskab, men er også motiveret af at løse selvstændige arbejdsopgaver. Vi forventer herudover, at du:

  • Er ansvarsbevidst
  • Kan lide at arbejde udendørs og oppe i højden
  • Har en naturlig interesse for store maskiner – måske endda med passion for krankørsel og vedligehold af kranerne
  • Trives med en til tider hektisk hverdag og med varierende opgaver

Vi tilbyder

Vi værdsætter fællesskab, og vores virksomhedskultur er åben og fri, men respektfuld. I forbindelse med din ansættelse vil vi tilbyde dig uddannelse og påkrævede certifikater til krankørsel.

Hos ADP følger vi fællesoverenskomsten mellem DI og 3F, transportgruppen.

Vil du med på holdet?

Vil du være en del af vores spændende dagligdag på Nyborg Havn, så send din ansøgning senest den 23. april 2023 til: job@adp-as.dk

 Vi indkalder løbende kandidater til samtale og venter gerne på den rette kandidat, hvis det er nødvendigt.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Kontakt venligst Driftsleder, Thomas Skjoldan på tlf.: 2969 2086.

 

Her kan du se en kort video om os hos ADP...