Kranførerlærling søges til ADP A/S


I ADP A/S er det altafgørende for os, at vi hver dag på vores havne kan tilbyde de bedste kranservices 24/7/365 med en stærk og professionel medarbejderstab.

I takt med den fortsatte udvikling i aktiviteterne på vores havne søger vi derfor en dygtig og mødestabil Kranførerlærling.

Som vores nye Kranførerlærling kommer du til at arbejde på en dynamisk havn i udvikling, og du bliver en del af et team af engagerede kolleger, der hver dag arbejder med flere forskellige kran-, vedligehold- og transportopgaver. Havnen råder over 13 kraner af flere forskellige typer, der løfter mellem 2 – 125 t.

Du bliver uddannet til faglært Kranfører og arbejder hovedsageligt med vores havnekraner for lastning og losning af skibe.

Du bliver også uddannet i kørsel med andre entreprenørmaskiner og får praktisk erfaring med løsning af opgaver som bl.a. kranvedligehold, indberetning af fejl/mangler på kraner og øvrigt forefaldende arbejde/transportopgaver.

Din profil
• Du er under 25 år
• Du er ansvarsbevidst
• Du kan lide at arbejde udendørs
• Du skal kunne lide at arbejde i højder og have en naturlig interesse for krankørsel og vedligehold af kranerne
• Du trives med en til tider hektisk hverdag og med varierende opgaver.

Vi ser gerne, at du har gennemført grundforløbet, da vi ønsker at besætte jobbet snarest.

Vi tilbyder
Under din ansættelse opnår du alle krancertifikater og alle typer kørekort.

Vi tilbyder ansættelse som lærling fra den 1/4 2021 mhp. gennemførelse af uddannelsesforløbet til Kranfører ved EUC Lillebælt.

Du vil i uddannelsesperioden enten være tilknyttet vores havn i Fredericia eller i Nyborg, men skiftende arbejdsplads kan forekomme. Vi følger fællesoverenskomsten mellem DI og 3F, transportgruppen.

Ansøgning og yderligere spørgsmål
Vil du være en del af vores spændende dagligdag, så send din ansøgning senest d. 15/03 2021 til job@adp-as.dk. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og venter gerne på den rette kandidat, hvis det er nødvendigt.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Kontakt venligst Driftsleder, Anders Koed Christensen på tlf.: 2969 2070