Økonomiassistent til barselsvikariat på 12 mdr. til ADP

Sætter du en ære i at nå dine deadlines og bidrage til, at den daglige drift kører? Er du god til tal, og motiveres du af at skabe en god kundeoplevelse både internt og eksternt? Så er du måske den barselsvikar, vi søger til vores ambitiøse økonomiafdeling.

Som økonomaassistent hos ADP vil du indgå i en supportafdeling, der rummer både økonomi, regnskab og administration. Du får reference til Økonomichefen, og vil få 9 imødekommende og kompetente kolleger, som sætter en ære i at samarbejde på tværs og yde en god support til resten af virksomheden.

Associated Danish Ports (ADP) ejer og driver havnene i Fredericia og Nyborg samt lager- og logistikaktiviteter i Taulov Dry Port. Med optimal beliggenhed i forhold til motorvejs- og jernbanenettet, er de to havne og Taulov Dry Port vigtige knudepunkter i dansk infrastruktur. ADP er med en årlig omsætning på 130 mio. kr. og en godsomsætning på 7 mio. tons gods, én af Danmarks største erhvervshavne. Dette betyder, at supportafdelingen også bliver mødt af nye krav om optimerede interne processer og nye leverancer til forretningen.

Ansvarsområder

Dine primære opgaver vil være

  • Registrering af kreditorfakturaer

  • Fakturering af kunder

  • Afstemninger

  • Diverse ad-hoc opgaver

Herudover kan du løbende blive inddraget i forskellige administrative opgaver, digitaliseringsprojekter og andre projekter i afdelingen.

Kompetencer 

Den ideelle kandidat har 

  • Minimum 3 års erfaring

  • God erfaring med Microsoft BC365 og DocumentCapture

  • Erfaren bruger af Excel

  • Erfaring med bogføring, fakturering og afstemning.

  • Flair for it

Desuden forventer vi, at du er

  • God til at samarbejde – både med kollegaer i afdelingen, i resten af huset og med eksterne samarbejdspartnere

  • Struktureret og selv formår at prioritere din tid og dine deadlines

  • Fagligt ambitiøs

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i 12 måneders barselsvikariat i en spændende virksomhed som er i udvikling, hvor du får dygtige kollegaer og mulighed for at sætte eget præg på dit arbejdsområde. Afdelingen er præget af en lyst til udvikling og en faglig stolthed, hvor vi gerne vil spille hinanden gode i forhold til resten af organisationen. Vi har en uformel kultur, og der er en tæt dialog på tværs af organisationen.

Ansøgningsfrist er 12 november 2021 med tiltrædelse 1. december 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende. Ansættelsessted er Fredericia.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, er du velkommen til at sende os en ansøgning med relevante bilag til job@adp-as.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Marco Bang Skou-Nielsen på tlf. 22 40 38 91 eller msn@adp-as.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!