ADP og FC Fredericia fortsætter sit sponsorsamarbejde i 2019!

Pressemeddelelse 

ADP forlænger sit hovedsponsorat med FC Fredericia for 2019 og fortsætter dermed sin støtte til sporten i byen. ”Det er vigtigt for os som virksomhed at vise lokalt samfundsansvar, og ADP har altid støttet op om sporten og kulturen i Fredericia. Derfor har vi i henhold til vores sponsorstrategi valgt at forlænge samarbejdet med FC Fredericia i 2019”, siger Nils Skeby, CEO i ADP A/S.

”Vi har et stort engagement i eliteidrætten og talentudviklingen i Fredericia, og vores støtte til FC Fredericia ligger naturligt i forlængelse af dette. FC Fredericia har vist gode resultater i 2018, og vi ser frem til at blive en del af klubbens fortsatte udvikling”, siger Nils Skeby.

”Vi er meget glade for at ADP har forlænget vores samarbejde”, siger Stig Pedersen, Direktør i FC Fredericia. ”Det er helt afgørende for at vi kan præsentere fodbold på det niveau vi befinder os på. Med sponsoratet kan vi fortsætte den positive og spændende udvikling, som FC Fredericia er inde i. Vi glæder os til sammen at forfølge målet om at bringe Fredericia i Superligaen”, Siger Stig Pedersen.

Dermed vil ADP fortsat i hele 2019 være at finde på maven af FC Fredericias røde hjemmebanetrøjer!