Otte offshore-supply skibe oplægges i Fredericia

De første to af i alt otte offshore-skibe er mandag d. 22. februar ankommet til Fredericia Havn, og i løbet af de kommende dage følger yderligere seks skibe.

De otte skibe har indtil nu været oplagt i andre havne i og uden for Danmark, og ejeren af skibene, Maersk Supply Service, har af praktiske grunde ønsket at samle skibene i een havn. Samtlige skibe lægges op i Vesthavnen.

Stadig plads til aktivitet og vækst på Fredericia Havn
Fredericia Havn en af landets travleste havne med stor gennemstrømning af gods over kajer og arealer. Vi tilbyder normalt ikke plads til oplæggere, men i forbindelse med en større omstrukturering af vores arealer på havnen, som vi netop har igangsat, kan vi skabe plads til oplægning af offshore-skibene, uden at det går ud over vores målsætninger om øget vækst, siger Ole Haugsted Jørgensen, Salgschef i ADP A/S.

 

Optimale forhold i Vesthavnen
Der er flere gevinster ved at bruge Vesthavnen til oplægning af skibe. I Vesthavnen kan otte skibe ligge i en samlet gruppe, og Maersk Supply Service kan dermed opnå en række praktiske fordele i forhold til besætning og service på skibene.