
Containergods
Containerhåndtering med globale forbindelser
Som Danmarks næststørste og Region Syddanmarks største containerhavn, spiller Fredericia Havn en afgørende rolle som vigtigt knudepunkt for import og eksport af containergods.
Havnens placering i tæt forbindelse med motorveje og jernbaner, gør det nemt for virksomheder at distribuere deres gods både nationalt og internationalt.

Fredericia Havn fungerer som en gateway til verdensmarkederne
De direkte og hyppige forbindelser til store europæiske havne varetages af rederierne:
- Maersk
- Unifeeder
- MSC
- X-Press Feeders
- ONE
- Hapag Lloyd
Moderne containerterminal
Fredericia Havn har taget et stort skridt ind i fremtiden med opførelsen af den nye, moderne containerterminal, som er designet til at imødekomme de stigende krav fra den globale handel og logistik.
Med en vanddybde på 15 meter kan Fredericia Havn håndtere selv de største containerskibe. Det store kajnære areal giver mulighed for at stable og organisere containere effektivt.
Terminalen er designet med fokus på bæredygtighed. Energibesparende teknologier og grønne initiativer er en integreret del af driften.
For mere information
ALL TIME HIGH - Containerrekord for første halvår af 2025
Den stærke udvikling fra 2024 er ikke bare fortsat – den har taget fart.
Første halvår af 2025 har budt på en rekordstor håndtering af containere, hvor vi sammen med Fredericia Shipping har håndteret 84.561 TEU – en stigning på 52,37 % sammenlignet med samme periode sidste år.
Denne vækst er resultatet af et stærkt samarbejde mellem ADP, Fredericia Shipping, rederier, speditører og slutkunder.
