Tør bulk
Tør bulk er fællesbetegnelsen for forskellige løsvarer som foderstoffer, korn og gødning til landbruget, vejsalt, træpiller og flis, der anvendes som bioenergi, samt grus, sten, granitskærver og sømaterialer, der anvendes i bygge- og anlægsbranchen.
ADP og vores samarbejdspartnere har foretaget betydelige investeringer i udstyr, infrastruktur og pakhuse, fordi effektivitet og kapacitet er væsentlige parametre ved håndtering af tør bulk. På Fredericia Havn rådes der blandt andet over seks portalkraner og fire mobilkraner.
Faciliteter til håndtering af tør bulk findes på Fredericia Havn, Nyborg Havn og Middelfart Havn. Der tilbydes både den nødvendige kajplads, stor vanddybde og erfaring i at håndtere store mængder gods på kort tid.