Om ADP

Hvad laver vi?
Associated Danish Ports A/S (ADP) binder Danmark sammen med verden - med tre havne og et kommende transportcenter som omdrejningspunkt.

Vores havne forsyner virksomheder og offentlige institutioner med det ønskede gods – uanset om det er foder til landbruget, olie til fyret, salt til vejene eller noget helt fjerde. Havnen i Fredericia er desuden krydstogthavn for hele Region Syddanmark. Med vores udviklingsprojekt DMTC - Danmarks Multimodale Transport- og logistikcenter - vil vi skabe fleksible rammer for logistiske løsninger.

Hvor er vi?
Vi driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart samt DMTC ved Taulov.

Via vores havne leverer vi infrastruktur, kraner, mandskab og service til arbejdet på kajerne. Vores havne har internationale standarder ift. kapacitet og dybde samt en unik beliggenhed midt i Danmark – helt centralt ift. både national og international infrastruktur. Det forpligter.

Med DMTC skaber vi rammerne for god og effektiv infrastruktur. Vi ejere arealerne, finansierer og opfører bygninger. Kunderne lejer sig ind - det giver dem maksimal fleksibilitet.

Hvem er vi?
ADP er ikke bare kajer, kraner og et transportcenter – vi er også en troværdig sparringspartner for vores kunder. Vi kender markedet og byder ind med nye muligheder og løsninger for kunderne. Vi gør altid vores bedste og lover aldrig mere, end vi kan holde.

Målt på kvadratmeter har vi ikke Danmarks største havne. Men det kan faktisk være en fordel